6. Turen til Banos.
Vi stod op klokken 7, pakkede igen vores ting, spiste morgenmad og gik langsomt ned til busterminalen, langsomt, fordi vi nu igen var kommet op i højderne, Sofie havde lidt hovedpine og jeg havde lidt svært ved at få vejret. På vejen sad en mand ved en lille bod, han solgte urremme, hvor perfekt, min trængte temmelig meget til en udskiftning.
På busstationen købte vi en billet direkte til Banos, den ville gå om 10 min, så vi skyndte os ud for at finde den. Vi spurgte og blev sendt fra den ene ende af terminalen til den anden, men vi fandt ikke bussen, pludselig kom ham der havde solgt os billetten løbende og råbte at vi skulle skynde os, bussen var kørt, men måske kunne vi nå den på den anden side. Men den var selvfølgelig langt væk. Manden tog vores billet og rev den istykker, nu var det løb kørt, pengene spildt, han prøvede dog at hjælpe os ved at spørge rundt, hvordan vi så kunne komme til Banos. Nu skulle vi via en by ved navn Ambato. Nå der var jo ikke andet at gøre for os, så vi hoppede på bussen. Nogle havde dog nævnt at bussen ikke kunne komme helt til Banos, da der åbenbart var nogle problemer på vejen, der er ofte stenskred så vi tænkte at det sikkert var det.
Det var en meget smuk tur og det gik fint med at skifte bus i Ambato, derefter havde vi kun 1 times kørsel til Banos. Men ohhh skræk og rædsel, 5 km før Banos, stoppede bussen og vi blev bedt om at stige af, den kørte ikke længere.
Sofie sagde, lad os tage tilbage, vi kan ikke gå med al vores oppakning så langt, men vi besluttede os alligevel for at forsøge, vi var ikke helt sikre på, hvorfor bussen ikke kunne komme længere. Vi gik sammen med en lokal og han kunne gudskelov lidt engelsk. Han fortalte os at der var vejspærring, det var en demonstration imod regeringen, helt hvorfor fandt vi aldrig rigtig ud af, men noget med at denne by ikke fik støtte og kun kunne leve af turister, eller sådan noget.
Vi krydsede en bro, hvor der var demonstration og tv stationerne filmede, vi blev filmet mens vi gik over broen. Det var lidt ubehageligt, da vi jo ikke rigtig viste hvad det drejede sig om.
Den lokale mand vi gik med, ordnede lige så vi fik et lift de 
De var søde at køre os helt ned til det hostel vi havde udset os.
